Dekorér din egen nissehue - Julen bliver lidt sjovere, når man selv har pyntet sin nissehue! I denne hyggelige workshop får børnene lov til at dekorere deres helt egen nissehue med dimsedutter og andre sjove detaljer.
En dejlig aktivitet, hvor kreativitet og julestemning går hånd i hånd – og huen får de naturligvis med hjem.
Børnene får muligheden for at dekorere deres egne julelys med foam clay, glimmer og pynt. En hyggelig og kreativ aktivitet, hvor der bliver kræset for detaljerne – og hvor resultatet kan lyse op derhjemme hele december.
Slip fantasien løs i marcipanværkstedet! Her former og dekorerer børnene deres helt egne marcipanfigurer – måske et dyr, en nisse eller noget helt tredje. Når figuren er færdig, pakkes den i en pose og tages med hjem som et sødt og personligt minde.